|
Everglades National Park
Stat: Florida Størrelse: 5.560 km2 Oprettet: 1947 National park: 1947 Årligt besøgstal: 1.100.000 Geologi: Sumpe, rev, hav, skov Åben: Hele året Højsæson: Hele Året |
Everglades National Park, Florida, USA
Everglades National Park i det sydvestlige Florida er verdens største sumpområde og kendt for at huse en kæmpe bestand af aligatorer. Everglades National Park blev grundlagt i 1947 og er siden blevet udvidet fra de oprindelige 460.000 acres til de nuværende 1.398.617 acres ( ca. 5.660 km2). Everglades National Park har årligt ca. 1.1 million besøgende.
I Everglades National Park findes over 1000 forskellige planter, 120 forskellige træsorter og ikke mindre end 25 forskellige orchideer. Everglades er også hjemsted for flere truede dyr, bl.a. den amerikanske alligator, den amerikanske krokodille, Florida panteren og desuden er der flere sjældne fugle blandt de ca. 300 fuglearter i området. En væsentlig årsag til udvidelserne af Everglades National Park er hensynet til miljøet og der bliver i Everglades lagt et stort arbejde i at bevare den oprindelige natur.
Everglades byder på rige muligheder for kanoture, fiskeri, vandreture og cykelture. Der er mulighed for at overnatte i parken som også byder på guidede ture i båd og til fods.
|