Lasse og Co. i Tennessee

Efter at have ventet ca 1½ time i baren (ikke det værste sted at strande) skulle jeg møde mine rejsefæller for første gang. De var ikke så svære at udskille fra resten &#61514. Så gik turen over dammen. Efter ca 8 timers flyvning var vi så i Memphis.

Memphis og Sun Studios

Luften var fugtig og varm. Lidt af et omslag fra DK. Vi fik lastet os selv og vores bagage i de 3 vans vi havde lejet hos AVIS. Så af sted til hotellet, vi var trætte efter at have skåret 7 timer af døgnet. Vi blev installeret på hotellet og mødtes i lobbyen, hvorefter vi fandt en købmand der havde lidt brød og noget koldt øl. Om onsdagen gik turen til SUN Studio. Der fik vi en rundtur og en rigtig god fornemmelse af ånden over stedet.

Der var en del tilbage fra dengang, dog var der suppleret med indkøb af ”nye” instrumenter, for at få det til at se levende ud. Guiden var en ung mand på syre, men han kunne sit kram. Derefter skulle vi til Graceland. Så fik vi set det.

Beale Street

Om aftenen skulle vi så ned og spise i Beale Street. Det var en fed oplevelse. Det er som man ser på film, med store ”Afro Amerikanere” (hedder det vist nok) der stod og sang og spillede ude på gaden for at trække folk ind til netop deres sted. God mad og god musik over alt. Beale Street er en Blues gade med rigtig mange gode musikere.

Dyess, Arkansas

Torsdag skulle vi ud og se lidt af landet. Vi kom ud forbi Dyess Arkansas, Johnny Cash´s føde by. En lille flække med det ene nedslidte hus efter det andet. Da vi lige skulle have nogle frimærker, til de ambitiøse folk der skulle sende postkort, faldt vores tur-guide Erling Fihl i snak med nogle damer på post kontoret. Der blev fortalt om planer for at restaurerer det gamle rådhus, og bruge det som et memorial for Johnny Cash.

Vi kørte så over til det nuværende rådhus (en gammel nedlagt butik). Her kunne man så købe lidt T-shirts mm. Pludselig (som altid) falder Erling i snak med en af de lokale, som viser sig at være borgmesteren for byen. Han tager os med ud til en stor hal, som de bygget om til musik sted. Planen er at holde minde koncerter for at samle penge til restaureringen af det gamle rådhus. Et imponerende ulønnet arbejde der bliver lagt for dagen af disse mennesker, som ikke har for meget i forvejen.

Efter dette skulle vi så ud og se Johnny´s gamle hus. (på dette tidspunkt er vi på fornavn) Vi ankommer til et hus man i DK ikke ville lade mennesker bo i. Shot gun shack blev pludselig defineret. Ud af døren og forbi den gamle pick up, kommer en mand med 2 tænder i munden, en cigar stump og en hund omkring benet. Han fortæller lystigt omkring huset og historien omkring hvad Johnny har plantet af træer mm. Ikke mindst fortæller han om alt det han har planer om. Han havde boet der i 6 år men… Just ain´t come arround to it. Der ligger en sang og venter på at blive skrevet omkring ham, nu må vi se om det bliver mig eller Ole der kommer først &#61514.

Bomuld og genveje

Så var det tid til at komme videre. Vi skulle lige se Mississippi floden på vejen. Så var det jo heldigt at Erling kende en smutvej….. Efter et vi havde kørt rundt i bomuldsmarker i 3 timer og det eneste vi så var bomuld, fik Erling sit eneste logiske øge navn : Mr Erling Cotton-Fihl. Om aftenen var vi igen på Beale street og høre god musik.

Mod Nashville, Tennessee

Fredag morgen kig turen så mod det, det hele drejede sig om. Nashville Tennessee. Efter små 400 km og et besøg på nedstyrtnings stedet for Patsy Cline (ved ikke helt hvad vi skulle der?) og et besøg på endnu en turist attraktion, et mindested for Casay Jones, samt en rundtur på Loretta Lynn´s ranch, var vi endelig i Nashville. Efter at have sundet os over at vi gav 26 $ for en ½ time på ranchen hvor vi så en plastik mine, stue etagen i et hus og et museum der var lukket fordi at der kun var 15 min til det lukkede ???? Jeg faldt om aftenen i baren, i snak med en amerikaner ved navn Rob, der smilte bag slurken af sin Bud, kiggede på mig og sagde ”Turist trap” ! Det havde han ret i. Alt i USA koster penge. De ved godt at de fleste kommer med holdning, når vi er her så skal vi sgu også opleve noget. Det ville jo også være ærgerligt at gå glip af noget for at spare nogle små penge.

Down Town Nashville

Om aftenen var vi down town og høre musik. I første omgang var jeg nok lidt skuffet over Nashville. En masse unge mennesker med fest og farver og pop/rock musik. Det var ikke lige det jeg var kommet for. Det kan jeg sagtens få i København. Vi gik mest rundt på gaden den første aften og fik indtryk fra gade livet. Det mangler vi i DK.

Country Musik

Både i Memphis og Nashville er der en helt speciel stemning i de musik gader. Det tætteste vi kommer, er nok Nyhavn og Jomfru Ane gade. Dagen efter gik turen til ”The Greate Escape” en butik med brugte cdér og plader. Jeg gik nok lidt amok. Jeg kom da hjem med noget der lignede 45 cdér i alt. De følgende aftener var vi nede og høre en del musik i gaden. Vi fik besøgt Tootsies, Legends corner mm. Det sted jeg fandt bedst var et sted der hedder ”Roberts”. Der spiller de rent faktisk Country musik. Det skal dog siges at de andre steder også har god musik, men mest fra klokken 12 – 18. Derefter bliver det noget andet jeg ikke lige forbinder med country. Undtaget på Roberts. Vi havde fået anbefalet et sted der hedder ”Station Inn”. Vi fandt det også, men måtte gå igen, da vi måtte sande ulempen ved at rejse i en flok på 15 personer.Vi besøgte Grand Ole Opry 2 gange, både lørdag og tirsdag. Det var en stor oplevelse at se Little Jimmy Dickens, Porter Wagenor mfl live.

Cowboy Church

Så blev det søndag og vi skulle i kirke…… Ja vi skulle i kirke. Nashville Cowboy Church !!! En ”kirke” med stor scene og et 6 mands band på. Efter musikken blev der prædiket i et kvarter. Når man forlader Nashville Cowboy Church går man lige ind i Ernest Tub´s Record store. Det passede jo fint &#61514.

Mere countrymusik

Frokosten blev indtaget på Nashville Palace hvor der sad en gut og spillede, som der jo gør alle steder. Det er det der gør det så fedt. Og på disse små hygge steder er det stadigvæk country der spilles. Om aftenen var vi ude og besøge Karren J Philips. Hun havde lavet noget kage og gav et par numre. Ganske hyggelig aften, som Ole afsluttede med et par numre på guitar.

Dagen efter skulle der ses nogle grotter og huler. Her sprang jeg fra og tog mig en tur i byen for mig selv. Om aftenen da jeg sad og nød noget dejligt musik, en burger og en kold Shiner på Roberts, møder jeg pludselig Leslie, en dygtig guitarist hjemme fra. Leslie var i South Carolina til et bryllup. Verdenen er lille. Det skal så siges at 2 timer før, møder jeg 2 piger jeg har danset linedance med. Når jeg nu var i Nashville skulle jeg da også lige en tur til Hendersonville og se Bobbe Seymour´s steel guitar butik. Det blev da også til et par ekstra lange ben til min nye GFI Ultra S10, samt en T-shirt mm. En rigtig hyggelig forretning hvor man møder mange af dem der lever af at spille i Nashville på godt og ondt. En gut ved navn Smily Mike inviterede mig ned og høre ham spille om aftenen på et sted der hedder Sputnik. Vi havde dog billetter til Grand Ole Opry samme aften, så det må blive en anden gang. Efter The Opry var vi nede i byen og høre musik og hygge os. Da vi kom tilbage til hotellet var vi lettere opstemt efter en god dag, så da vi væltede 15 mand ind i baren, kunne vi konstatere at der var ”writer´s night”. Det var meget stille og meget seriøst. Det var vi ikke! Jeg tror at vi var heldige ikke at blive smidt ud. Torsdag skulle vi ud og besøge Tom Holland og nogle af hans musik venner. Det var igen Mr Cotton.Fihl der havde planlagt en hygge aften.

The Mall

Dog skulle vi lige trækkes gennem helvede på jorden først. Vi kørte ud til et Mall hvor der skulle handles. Hvor herrer bevares, jeg troede at Rødovre centret var kedeligt ! Der var 1 million tøj forretninger og ikke andet. Nå men det blev overstået og vi kunne køre ud til Tom om aftenen.

Barbeque

Det blev en hyggelig aften med burgere og ”pølser” på grillen. Det må man sige om Amerikanerne, bøffer og kød, det har de styr på, men pølser skal de overlade til os andre i det nordlige Europa. Vi blev underholdt af T.J og fik handlet CDér.

Dollywood

Næste dag skulle vi pakke sammen og køre mod Gatlinburg i Pigion fodge Smoky Mountaines. Det var en meget fin tur med masser at kigge på undervejs. Da vi kom til byen skulle det vise sig at der var Classic Car Meet. Det tog 2-3 timer at komme gennem byen, men der var da noget at se på undervejs. Vi blev indlogeret på vores motel og fik noget at spise. Der havde været lidt snak frem og tilbage om vi gad at tage i Dollywood. museum med guide.

Jeg selv ville ikke bruge krudt på det, men da vi fandt ud af at Ricky Skaggs skulle spille, var det bare at få startet bilerne og komme af sted. Dolly holdt blue grass uge lige da vi var der &#61514. Efter 2 timers bilkørsel for at køre ca 8 km ankom vi til Dollywood. Sikke et stort område, men det fungerede nu fint. Man parkerede på en kæmpe p plads, men kunne så tage en bus/tog hen til indgangen. Ricky skulle spille klokken 14 og 16. Vi ankom 13.55 så vi havde travlt. Vi havde nok forestillet os at det foregik på en åben scene, men nej det var i en sal. Da vi kom, var køen kun ca 40 meter lang, så det var da ikke så slemt. Det skulle så vise sig at være køen til klokken 16. Øv øv. Så er det bare at væbne sig med tålmodighed og stå i kø, men det er så det gode ved amerikanerne, de er ikke bange for at starte en samtale med nogle de ikke kender. Og pudsigt nok selvom Danmark er et lille land, så har de næsten alle sammen en farfar fra Danmark. Vi fik sat os og oplevet Ricky Skaggs for fuld udblæsning. Dog var det selvfølgelig blue-grass uge, så vi manglede lige dem vi rigtig godt kan li, men pyt det var fedt at se ham. De følgende dage fik vi slappet af, handlet lidt mm. Vi var ude og se en Cherokee indianer by. En slags frilands

En sidste koncert og så hjemad

Den sidste aften var vi inde og se et Country Music Show i Pigions Fodge. Det var helt kanon. God musik og flot dans. Dagen efter var det hjemad. Vi skulle lige køre 400 km inden vi skulle flyve 8.000 km. En hård hjem rejse, men alt kørte på skinner. Jeg må sige at det var imponerende at man kan rejse på den måde. Det er første gang at jeg har været så langt væk før. Den tur man for bare 60 år siden skulle tage med skib på 8 dage, kan gøres på 8 timer. Man sidder og selv vælger sin film på sit eget lille fjernsyn, får serveret mad mm lige under lydens hastighed i 12 kilometers højde. Vi satte hjulene på asfalten i Kastrup klokken 11.30 og jeg stod hjemme ved hoved døren 12.15. Det er da effektivt. At være væk fra sin familie i 14 dage, er rigtig lang tid, og man savner dem derhjemme meget, men det var en rigtig fed tur. Jeg ville meget gerne gøre det igen engang. Måske ikke på samme måde med en flok på 15. Nok mere med familien eller bare være 4 stykker på tur. En ting er sikkert. Det er ikke sidste gang jeg er i USA.

USA Rejse