Tim O´Brien Koncert Tim O´Brien Musikere: Molly O´Brien Rick Moore

Tim O´Brien koncert

Tim O’Brien er et velkendt navn til Tønder Festivalen. Tim har spillet der hvert år i en årrække.  Jeg derimod, havde aldrig før været til festival i Tønder, og havde dermed heller ikke meget at bygge mine forventninger på. Det første jeg lagde mærke til lige inden jeg trådte ind på festivalpladsen var Tim O’Brien der kom cyklende forbi. Sikkert på vej ned til kulturhuset hvor han skulle spille et par timer senere. Han virkede meget afslappet og så velfornøjet ud. Jeg fulgte Tim med øjnene dreje ned af vejen væk fra pladsen alt imens jeg fortsatte ind i menneskemylderet. Efter jeg havde været rundt i de to telte og snuse lidt til atmosfæren en lille times tid, begav jeg mig ned imod kulturhuset for at høre den koncert jeg var kommet for at høre.

I år havde Tim medbragt sin søster Molly O’Brien på vokal og søsterens mand Rich Moore på guitar. Tim selv spillede guitar, bouzouki og sang. Kulturhuset i Tønder er rigtigt godt sted at holde intime koncerter og var den aften så godt som fuldt. Stemningen var god og emmede af forventningens glæde. Koncerten startede med at Tim og Molly spillede et par sange alene, hvorefter svogeren kom ind og spillede med. Tim havde i løbet af aftenen et enkelt solo nummer. Megna’s fra hans seneste solo plade Chameleon, men størstedelen af koncerten var som trio og varede ca. 45 minutter. Lige som jeg aldrig før havde været til Tønder Festival havde jeg heller ikke før været til koncert med Tim O’Brien. Det stod hurtigt klart at både bror og søster havde legende let ved at spille og synge musik, desværre så let at de ikke gjorde sig umage den aften. Molly kom ofte for sent hen til mikrofonen når hun skulle synge fordi hun var ukoncentreret og stod og sludrede med sin mand. Tims vokal var skiftevis kraftig og svag fordi hans mund bevægede sig væk fra mikrofonen når han skulle have øjenkontakt til Molly, der virkede som om hun ikke havde overblik over hvornår der var omkvæd og vers. Alt i alt sad jeg tilbage med en følelse af at have været tilskuer til venstrehåndsarbejde af musikere der havde meget, meget mere at byde på. Koncerten var totalt blottet for blod, sved og tåre. Der skal ikke herske tvivl om at de kan spille og synge. Ligeledes var deres præsentation af sangene præget af humor og en høj grad af selvironi. Jeg fik også indtrykket at langt de fleste af publikummerne havde hygget sig og fået hvad de forventede. Det fik jeg desværre ikke. Jeg havde forventet at en af nutidens største sangskrivere, primært havde spillet egne sange. Det var ikke tilfældet. De spillede næsten kun andres sange, blandt andet Carter Family. Jeg havde også forventet den intensitet og nerve jeg oplever når jeg hører på sange som ”Brother Wind”, ”More Love” og ”Look Down That Lonesome Road” på cd. Alt i alt en noget skuffende oplevelse.

Skrevet af: Lasse Frimodt Christensen

Karaktér: