Det var på samme tid en rar og ubehagelig oplevelse at være til koncert med Lyle Lovett og hans acustic band på Værket i Randers. Det rare bestod i at det var en fantastisk musikalsk oplevelse, hvor gode sange spillede at verdensklasse musikere var i centrum. Det ubehagelige bestod i at det blev smerteligt tydeligt at den danske country scene er lysår bagefter den amerikanske. Både når det drejer sig om at skrive gode sange og om det musikalske håndværk.

Lyle Lovett ser hverken ud eller lyder som de fleste. Ekstra Bladets anmeldelse af koncerten beskriver det meget præcist: ”… texaneren var mindst ligeså vidunderlig, som han er underlig”.  Måske skyldes denne ”underlighed” at selvom det var hans første koncert i Danmark var koncerten ikke udsolgt. Det får mig til at vende tilbage til den ubehagelige følelse jeg fik til koncerten. Kan Danmark ikke samle 1000 mennesker til den udgave af countrymusikken som Lyle Lovett er repræsentant for? Åbenbart ikke, og det er en skam. Ligeledes er den sørgelige kendsgerning at det unge talent Tobias Stenkjær, der lige har vundet country album of the year ikke er at finde på nogen af landets country festivaler og arrangementer. Besøger man hans hjemmeside www.myspace.com/tobiasstenkjaer kan man se at han har 2 koncerten i 2009. Det er for mig et skræmmende tydeligt billede på at der praktisk talt ikke er nogen opbagning til de talenter der spiller egne sange og hvor lyden er bluegrass inspireret. Det er efter min bedste overbevisning med til at holde Danmark i den mørke middelalder mht. countrymusikken. Countrymusik er meget mere end line dance, western shop og cowboyhatte og frynseklædte kopi bands. Tobias Stenkjær og i særdeleshed Lyle Lovett og hans acustic band er eksponent for countrymusik for musikkens skyld.

 

Skrevet af: Lasse Frimodt Christensen

 

Lyle Lovett: www.myspace.com/lylelovett