Honky-Tonk Musik

Honky-tonk stilen er karakteristisk ved en hurtig rytme og elektricitet som afspejler stederne den opstod, nemlig værtshuse med bands og jukeboxes hvor folk mødtes til øl, dans og et godt slagsmål. Hverken oprindelsen eller den præcise betydning af ordet honky tonk kendes, men sanger og folklorist Oscar Brand mener at kunne spore det til værtshuse hvor man spillede på et Tonk Piano fremstillet i New York i slutningen af det 19. århundrede af William Tonk and Sons. Honky tonk blev i denne periode brugt om sorte værtshuse men blev først udbredt i den nuværende betydning i starten af 1930'erne.

Der hersker næsten samme tvivl om hvad en honky tonk egentlig er fordi navnet er blevet brugt om alt lige fra snuskede drikkesteder til kæmpe dansehaller som Billy Bob's i Forth Worth, Texas og den nu lukkede Gilley's i Pasadena, Texas. De store steder køres idag som professionelle foretagender med spilleautomater, casino og sågar en bull rider arena, mens de små steder består af en bar, nogle få borde og en jukebox.

Uanset størrelsen og stilen på klubben, ser det ud til at sammenkædningen mellem honky tonk og countrymusik begyndte i Texas i de første år efter spritforbudets ophævelse. Countrymusikere begyndte at spille på de mange værtshuse som åbnede i de områder hvor det var tilladt (der findes stadig masser af "dry county" i Texas), specielt omkring oliefelterne i det østlige Texas hvor der trods depressionen stadig var rigeligt med penge. En af veteranerne på disse dansescener var Al Dexter som i 1936 indspillede den første countrysang med honky tonk i titlen, "Honky Tonk Blues" (ikke den samme som den Hank Williams senere indspillede). Honky tonk stederne lagde op til højere musik og elektrificering af instrumenterne, tydelige dansebeats og tekster som afspejlede livet blandt gæsterne på honky tonks. I dette miljø mistede countrymusikken en del af den oprindelige landlighed som havde været kendetegnende i de første år med pladeindspildninger. I 1943 genkalder Al Dexter det rå miljø på honky tonks med hittet "Pistol Packin' Mama" som er skrevet over en oplevelse han havde på en bar i 1930'erne. Der var ikke altid slagsmål på honky tonks, men nok vold til at mange musikere har kaldt dem for "Scull Orchards".

Honky tonk sange handler stort set alle de emner der findes i countrymusikken, dog ikke religion, som i sagens natur må medføre skyldfølelse over den typiske honky tonk levevis. De fleste honky tonk sange handler om at komme videre, ikke at bekymre sig og teksterne har ofte mindre betydning, det er rytmen og dansen som tæller. Emner som druk, utroskab og skildsmisse er ofte brugte, men har ikke altid den dystre tone som man kunne forvente, hvilket tydleigt ses af sange som "Divorce Me C-O-D" og "If You've Got the Money, I've Got the Time". Sange over temaet "tårer i min øl" er også karakteristiske for honky tonk, George Jones's "The Grand Tour" eller Gary Stewards "Drinking Thing" er nogle af dem som kommer tættest på sjælen i honky tonk.

Der findes indenfor honky tonk stor variation i stilen både hvad angår sang og instrumenter. Der er stor forskel på den tilbagelænede stil og underspillede vokal i Leon Seago's 1940 version af "Born to Lose" (udført med Ted Daffan's Texans), den klynkende tenor i Web Pierce's 1953 udgave af "There Stands the Glass" og Gene Watsons gennemtrængende inderlighed i "Farewell Party" fra 1979. De sangere som har gjort stilen populær - Lefty Frizzell, Hank Williams og George Jones - havde også hver deres personlige stil og fortolkninger af honky tonk numre. Den instrumentale del af honky tonk har også ændret sig dramatisk siden 1930'erne da Ernest Tubb, en af pionererne i genren, optrådte kun akkompagneret af akustisk guitar. Der er kommet trommer, pedal steelguitar, bass og andre instrumenter til og elektrificeringen af instrumenterne slog måske kraftigst igennem i netop honky tonk, som jo skulle konkurrere med råbene og larmende folk i de overfyldte barer og dansesteder.

Ray Price's Cherokee Cowboys var karakteristiske med elektrisk fiddle og en mere shuffle agtig stil, Webb Pierce gjorde pedal steelguitaren populær i honky tonk og mens Buck Owens, Wynn Steward og Merle Haggard gjorde honky tonk mere hård og rock a billy agtig. Man genfinder stadig elementer af honky tonk musik hos kunstnere som Alan Jackson, Joe Diffie, David Ball og Brooks & Dunn og teksterne afspejler stadig det hårde arbejdsliv, de kolde øl og det knuste hjerte.