|
|
Eddy Raven
Født 19-08-1944 i Lafayette, Louisiana,
|
|
|
Eddy Raven blev døbt Edward Gavin Futch, men det blev ændret af produceren af hans første single, "Once a Fool", som udkom i slutningen af 60'erne. Ravens inspiration kommer fra mange kanter, bl.a. cajun og rock and roll. Ravens første album "That Cajun Country Sound" udkom i 1969 på et lille pladeselskab, men Jimmy C. Newman hørte pladen og fik Raven i stald hos Roy Acuff.
Under Acuff skrev Raven en del sange til andre musikere bl.a. fik Don Gibson et hit med sangen "Country Green" og Jeannie C. Riley med "Good Morning, Country Rain". Raven fik sit første store hit i 1981 med sangen "I Should've Called" og efterfølgende havde han rimelig succes med sange som "I Got Mexico", "Shine, Shine, Shine" (1987), "I'm Gonna Get You" (1988), og "Joe Knows How to Live" (1988). Raven fortsatte med at optræde op gennem 90'erne.
|
|
|
|