|
Carrie Underwood
Født 10.03.1983 i Checotah, Oklahoma. |
Carrie Underwood
Carrie Underwood begyndte at synge i kirken allerede som 3 årig, men det var først i skolen at folk begyndte at lægge mærke til hendes stemme, både i skolens kor og ved lokale talentshows talte man om at den lille pige havde en stor stemme. Carries forældre hørte oldies, mens hendes ældre søstre hørte 80'er pop. Begge dele påvirkninger som kan høres i Carrie Underwoods musik.
American Idol
Da Carrie startede i gymnasiet havde hun stadig en drøm om at blive noget ved musikken og hårdt presset af vennerne meldte hun sig til American Idol. I gymnasiet havde hun en rolle i et countrymusik show, hvor hun bl.a. lærte om Patsy Cline og the Carter Family. Denne introduktion til countrymusikken blev starten på en stor karriere.
Da beslutningen først var taget, tog Carrie, hendes mor og en ven til St. Louis og Carrie sang Martina McBride's "Phones Are Ringing All Over Town" for American Idol supervising producer James Breen. Carrie selv synes ikke det gik specielt godt, men hun blev inviteret til at komme tilbage dagen efter og synge for hovedproduceren på American Idosl, Nigel Lythgoe. Hun sang en anden McBride sang, "Independence Day" for Lythgoe og i runden efter sang hun Bonnie Raitt's "I Can't Make You Love Me". Dette førte hende til Hollywood og ved finalen 25. maj 2005 blev Carrie Underwood kåret som vinder af American Idol.
Debut som nummer 1
Carrie Underwood skrev kontrakt med pladeselskabet 19 Recordings / Arista Records og udgav singlen "Inside Your Heaven", der blev den bedst sælgende debut for en countrymusiker, med et salg på 170.000 eksemplarer. Carrie Underwood blev også den første countrysanger, som debuterede med en 1. plads på Billboards Hot 100, hvor single røg direkte ind på en 1. plads. Dette til trods for at singlen næsten ikke blev spillet på country radiostationerne.
Senere samme år udkom singlen "Jesus, Take the Wheel" mens hendes debutalbum, Some Hearts, udkom i november 2005, mindre end 6 måneder efter hendes sejr i American Idol.
Albummet Some Hearts blev et kæmpe hit og indeholdt nummer 1 hits som "Jesus, Take the Wheel", "Don't Forget to Remember Me" og "Before He Cheats." Carrie Underwood turnerede i 2006 med stjerner som Kenny Chesney og Brad Paisley og samme år vandt hun CMAs Awards i kategorierne Horizon og Best Female Vocalist.
Carrie Underwood vandt i 2008 Grammyer med nummeret "Before He Cheats" i både kategorien Bedste kvindelige vokalnummer og Bedste Countrysang.
Kilde: CMT
Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen |