Som sanger og sangskriver er Lucinda Williams både kendt og respekteret. Hendes sange er svære at definere eftersom de overskrider genregrænser, country, blues og rock smelter ofte sammen i hendes sange. "Sharp Cutting Wings", "King of Hearts", "Side of the Road" og "Pineola" er blot nogle af de sange som holder den dag i dag. Williams krav om kunstnerisk perfektion har dog også fået mange til at kalde hende en primadonna. Lucinda har kun udgivet 5 plader over en aktiv periode på mere end 20 år, så der er gået lang tid mellem udgivelserne, som er kommet på forskellige selskaber, dette ikke mindst grundet hendes høje krav til kunstnerisk integritet.

Lucinda Williams blev født i Lake Charles, Louisiana i 1953. Hendes far var poet og professor i engelsk litteratur, og Lucinda er opvokset i et intellektuelt miljø og meget forskellige steder, hvor hendes far nu har haft job, forskellige steder i det sydlige USA til Santiago de Chile i Sydamerika. Williams blev tidligt inspireret af Joan Baez og Bob Dylan og senere af Hank Williams og Delta Blues musikere som Robert Johnson, Howlin' Wolf og Skip James.

 

Op gennem 70'erne blev Lucinda Williams musikalske verden yderligere udvidet, da hun med sin guitar gennemrejste USA, først i Austin, Texas hvor Outlaw musikerne havde deres højborg, senere i Houston, Texas hvor Townes Van Zandt og Nanci Griffith spille rundt omkring på lokale caféer. I 1978 indspillede Lucinda Williams sin første plade i Jackson, Mississipi, nemlig "Ramblin' On My Mind", en samling coverversioner af blues og countrysange. Kort efter indspillede hun "Happy Woman Blues" i Houston, Texas, dennegang med fuldt orkester og alle numre komponeret af hende selv. Klassikere som "Lafayette", King Of Hearts" og "Sharp Cutting Wings (Song to a Poet), stammer alle fra "Happy Woman Blues".

 

 

Lucinda Williams's første to plader var mere akustiske og countryprægede end hendes 3. album, som først kom 8 år efter på det lille indie-rock selskab Rough Trade. Den 3. plade, "Lucinda Williams" holdt til en vis grad fast i countrymusikken, men var klart mere rock'et end de to første, hvilket gav hende et større publikun da også rock'n rollers lyttede med. Pladen indeholdt dog numre som "The Night's Too Long" og "Passionate" som kom på country hitlisterne med hhv. Patty Loveless og Mary Chapin Carpenter, sidstnævnte fik endog en Grammy for sangen. Gurf Morlix, guitarist og medproducer på pladen blev Lucinda Williams faste følgesvend gennem de næste ca. 10 år (de kendte hinanden fra Houston dagene) og også trommeslageren Donald Lindley og bassisten John Ciambotte blev en del af den faste stab omkring Williams.

 

Hendes næste album "Car Wheels On A Graval Road" var 6 år undervejs, først på Rick Rubins selskab American Recordings, som måtte lukke, siden udkom den i 1998 på Mercury. Williams havde undervejs hyret og fyret både Steve Earle og hendes gamle makker, Morlix som producere og pladen bærer da også præg af den efterhånden farceagtige process med at få pladen produceret efter Williams'es hoved.

Williams er aldrig brudt rigtig igennem, hverken som optrædende kunstner eller som plade-kunstner, ikke desto mindre står der enorm respekt om hende som sangskriver og kun tiden vil vise om hun nogensinde vil få sit egentlige gennembrud, vi måtte vente 3 år på efterfølgeren til "Car Wheels On A Graval Road", nemlig albummet "Essence" fra 2001. "World Without Tears" fra 2003 er hendes seneste udspil og vi venter stadig på hendes næste...

 

Lucinda har siden artiklen blev skrevet udgivet albummet West, så nu venter vi ikke på efterfølgeren til World Without Tears, men efterfølgeren til West, og det kan godt tage nogle år...

Plader man bør høre: Ramblin' (Folkways, 1978), Happy Woman Blues (Folkways 1980), Lucinda Williams (Rough Trade, 1988), Sweet Old World (Chameleon, 1992), Car Wheels On A Graval Road (Mercury, 1998), Essence (Lost Highway, 2001), World Without Tears (Lost Highway, 2003)

 

 

 

Website: www.lucindawilliams.com