Historien om Loretta Lynn lyder mere som en roman end en virkelig historie. Loretta Lynn voksede op i en fattig kulmineby i Kentucky, blev gift som 13 årig og er mor til 14 børn. Ikke destomindre blev hun sin tids mest populære country sangerinde.

 

 

Loretta Web blev født i en en-rums træhytte og var næstældst af 8 søskende. Som trettenårig deltog hun i en kagebagnings konkurrence med en pie hvor hun havde brugt salt istedet for sukker. Den som bød højest for kagen ville ikke blot få den, men også møde pigen, som havde bagt den. Mooney Lynn, som netop var kommet hjem fra militærtjeneste, var den heldige og en måned efter blev de gift, Loretta var endnu ikke fyldt 14.

 

Året efter flyttede parret til staten Washington, hvor det skulle være lettere at finde job. Turen vestpå var første gang Loretta var væk fra sit hjem. Mooney fandt arbejde mens Lorette, som selv var et barn, var blevet gravid. Da hun blev 18 var hun allerede mor til 4 børn.

 

Loretta var opvokset med countrymusik og sang ofte. Mooney opmuntrede hende til at synge og købte en guitar til hende så hun kunne spille til. Senere hjalp han hende med at få et job på Grange Hall ved at prale med at hans kone kunne synge bedre end alle andre end Kitty Wells. Snart spillede Loretta med et lokalt band og dannede kort efter sit eget band.

 

Zero Records i Vancouver, Canada, hørte hende synge og gav hende kontrakt på 4 sange, som hun indspillede i Los Angeles. Loretta and Mooney ventede på at pladerne blev klar og drog så tværs gennem USA og stoppede ved alle radiostationerne på vejen, hvor de promoverede hendes første hit "I'm a Honky Tonk Girl" som gennem radioen blev kendt og nåede en 14. plads på country hitlisterne i 1960. Det var også denne sang som fik hende ind på Grand Ole Opry hvor hun optrådte første gang 17. september 1960.

 

Da parret ankom til Nashville tog Loretta turen rundt til de forskellige forlag, hvilket førte hende forbi Wilburn Brothers. Teddy og Doyle Wilburn var tidens hotteste vokalgruppe og de havde eget forlag, bookingbureau, tv-program og et velbesøgt tournéshow. Lynn blev en del af Wilburn show'et og de hjalp hende også væk fra det lille Zero Records til en kontrakt med Decca Records. Efter et par år startede Loretta sit eget udgivelsesselskab hvilket førte til en køling af forholdet mellem hende og Wilburn brødrene, et forhold som dog hurtigt blev genoprettet.

 

To år efter succesen med "I'm a Honky Tonk Girl" fik hun hits som "Success", Before I'm Over You" og "Blue Kentucky Girl" men det var først med sangene "You Ain't Woman Enough" og "Don't Come Home A Drinkin" at Loretta for alvor fandt sin stil. I stedet for at skrive om gamle romantiske countrytemaer begyndte hun at skrive om hverdagshændelser. Lynn, som selv kom fra Kentucky's bjerge og havde et sprog som en minearbejder sang sine sange med humor og følelse sådan at selv sange som "Fist City" og "Your Squaw Is On the Warpath" ikke fystede hendes publikum.

 

Loretta Lynn vandt CMA's Female Vocalist of the Year Award i 1967, 1972 og 1973. Hun begyndte at dukke op i tv-shows som ikke før havde haft countrystjerner med og i slutningen af 1960'erne var også Lynn's bror Jay Lee Webb og søstrene Peggy Sue og Crystal Gayle blevet countrymusikere.

 

I 1970 udkom hendes kendingsmelodi og største hit "Coal Miners Daughter". Hun indspillede tre duet albums med Ernest Tubb inden hun lavede sin første plade med Conway Twitty i 1970. "After the Fire is Gone" blev et nummer 1 hit i 1971 og markerede begyndelsen på en af countrymusikkens største duetsucces'er, Lynn and Twitty. De to vandt CMA's Vocal Duo of the Year Award fra 1972 til 1975. Blandt deres mange hits var "Lead Me On", "Louisiana Woman, Mississippi Man" og "As Soon as I Hang Up the Phone". Da Loretta Lynn vandt CMA's Entertainer of the Year Award i 1972 var hun den første kvinde som modtog priser.

 

 

Op gennem 1970'erne og 80'erne har Loretta Lynn været aktiv på scenen og hun blev i 1988 valgt til Country Music Hall of Fame. Loretta Lynn fik et lille comeback da hun indspillede en plade med Jack White i 2003.

 

Kilde: Encyclopedia of Country Music (John Rumble)