|
Mother Maybelle Carter
Født 10-05-1909 i Nickelsville, Virginia, Død 23-10-1978 |
Maybelle Carter
Maybelle Carter var den ene trediedel af Carter Family, som var en af de førende familie-bands tilbage i 1930'erne og 1940'erne.
Maybelle Carter blev født 10. maj 1909 og døbt Maybelle Addington. Maybelle Carter var beslægtet med A.P. og Sara Carter gennem ægteskab, Maybelle var gift med A.P.s bror Ezra.
Carter style guitar
Maybelle Carter var gruppens guitarist og hun spillede også autoharp og banjo. Maybelle Carter grundlage en hel ny måde at spille guitar i countrymusik, ved at benytte bass-strengene på guitaren til små melodier og bass rundgange. Stilen hedder selvfølgelig Carter Style.
Maybelle Carter indspillede i årene 1928 til 1943 i alt 270 pladesider med Carter Family.
Mother Maybelle
Efter opløsningen af Carter Family drog Maybelle Carter i studiet og ud og optræde med sine døtre, Helen, Anita og June og alle tre døtre har i mange år været kendte og aktive på countryscenen, specielt June som gennem ægteskabet med Johnny Cash har været i rampelyset.
Maybelle Carter var ikke blot stilskabende, hun var også "mor" for mere end 2 generationer af countrymusikere, så det er med respekt og ærebødighed hun kaldes Mother Maybelle.
Sene optrædender af Maybelle Carter
Specielt den fælles optræden Maybelle lavede med Sara Carter ved Newport Folk Festival er gået over i historien. Som soloartist har Maybelle Carter haft moderate hits med bl.a. albummet "Queen of the Autoharp" fra 1964.
Maybelle Carter var desuden centrum på Nitty Gritty Dirt Bands version af "Will the Circle be Unbroken" fra 1971. Gennem denne optræden blev hun introduceret for et større rock publikum.
Mother Maybelle Carter døde i oktober 1978.
Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen
Plader man bør høre: A Historic Reunion (Koch/1997), Wildwood Flower (Asv Living Era/2000, digital remix) |