Bandet, bestående af de to gamle - Marshall Grant på bass og W.S. Holland på trommer suppleres på fremragende vis af guitarist Bob Wootton, som har en markant mere rå lyd end Luther Perkins som var den tredie af "de gamle". Luther Perkins var før San Quentin koncerten omkommet i en ulykke og savnet af den gamle ven og guitarist mærkes hos Johnny, som dog samtidig roser Bob Wootton, som spiller rigtig, rigtig godt, han har den rigtige feeling og hele koncerten er gennemsyret af kvalitet, professionalisme og en masse medmenneskelighed og gensidig sympati og respekt.

 

Titelnummeret "San Quentin" er fantastisk, det er råt og bliver præsenteret som Johnnys forestilling om livet i San Quentin, fangerne er ellevilde. "Folsom Prison Blues", "I Walk The Line", "Wreck of the Old 97" og "I Still Miss Someone" - på top 10 i min kategori "bedste numre nogensinde" - er typiske "dig-a-dig" numre som swinger på den cool Johnny måde.

 

Derudover er der numre i mange forskellige country genrer hvor de medvirkende kunstnere har hver deres afdeling med eller uden Johnny. Det er klart Johnny Cash som kører show'et og det gør han i suveræn stil.

 

Johnny Cash At San Quentin er et must for alle.

 

Anmeldt af: Peter Ulstrup Hansen

 

Relaterede artikler på Country World: Johnny Cash