|
Johnny Cash Live From Austin TX
Johnny Cash
2005
Produceret af: Cameron Strang, Jay Woods & Gary Briggs
Musikere:
Johnny Cash Earl Poole Ball W.S. Holland Jim Soldi Joe Allen Bob Wootton Jack Hale Jr. Bob Lewin
|
|
|
Johnny Cash Live From Austin TX
Udgivet 05.12.2005
Intronummeret er traditionen tro "Ring of Fire", med blæsere og hele molevitten, en dejlig opstart som fører til "Folsom Prison Blues" hvor Bob Wootton viser hvor god han er (desværre er produceren ikke helt fokuseret). Johnny fortæller at han hele tiden holder fokus på at være straight (efter mange års amfetamin og alkohol misbrug) af sangen "Sunday Mornin' Comin' Down", som er et skønt nummer af Kris Kristofferson, der giver gåsehud inden koncertens efter min mening tre bedste numre, "I Walk The Line", "The Wall" og "Long Black Veil" hvor Johnny stiller op med W.S. Holland på lilletromme (og kun lilletromme), første nummer med whiskers, de to sidste hvor han spiller med hænderne på lilletrommen og Bob Wootton i topform på guitaren, numre som virkelig viser hvor god Bob er. I de tilsyneladende ens dig'a'dig numre hører man variationer og en intens indleven. Bob Wootton smiler endda en lille smule, hvilket vidst aldrig er set før.
Derefter følger "Big River" i en rimeligt god udgave og så en klump af Johnnys mindre kendte og efter min mening mindre gode numre, hvor dog guitaristen Jim Soldi får lov at vise hvorfor han er med, enkelt, kort og virtuose country guitarsoli pryder numrene "I'll Go Somewhere And Sing My Songs Again", "Let Him Roll", "Ballad of Barbara" og "Sam Stone".
"Ghost Riders In The Sky" følger i en super udgave og det obligatoriske duet nummer med Johnnys hustru June Carter er faktisk både godt og meget rørende, "Where Did We Go Right" viser den dybe kærlighed mellem de to ægtefæller, smukt og uden overdreven sentimentalitet.
"I Walk The Line" i en fællesudgave afslutter koncerten, som Johnny selv har betegnet som en af sine bedste, citat: "Doing this show means a lot to mebecause it's all about the music" - Johnny Cash.
Alt i alt en forrygende koncert, som dog må nøjes med fire hatte, selvom både Johnny, Bob, W.S. og Joe Allen er i topform. Der skal jo være plads til at give fem hatte til det sublime.
Anmeldt af: Peter Ulstup Hansen
|