Those were the Days - Dolly Parton

 

 

Dolly Parton har her skabt en klassiker, her er stemning, glæde og følelse skabt af super dygtige musikere og en lang liste af gæstestjerner. Mange af numrene har rødder i hippietidens kærlighedskultur og Dolly har her fået en lignende stemning frem uden dog på nogen måde at slippe rødderne i Smoky Mountains, Kentucky.

 

 

 

Gæstemusikere:

 

 

Mary Hopking, Porter Wagoner & the Opry Gang, The Moscow Circus, Nickel Creek, Norah Jones, Lee Ann Womack, Keith Urban, Yusuf Islam (Cat Stevens), Kris Kristofferson, Tommy James, Alison Krauss, Mindy Smith, Dan Tyminski, Roger McGuinn, Joe Nicols, Judy Collins, Rhonda Vincent og David Foster.

 

 

 

Numrene:

 

 

1. Those Were The Days (Gene Raskin)
2. Blowin' In The Wind (Bob Dylan)

3. Where Have All The Flowers Gone (Pete Seeger) 
4. Twelfth Of Never (Jerry Livingston & Paul Francis Webster)
5. Where Do The Children Play (Yusuf Islam)
6. Me And Bobby McGee (Kristoffer Kristofferson & Fred L. Foster)
7. Crimson And Clover (Tommy James & Peter P. Lucia, Jr.)
8. The Cruel War (P.D. arr. Dolly Parton)
9. Turn, Turn, Turn (Pete Seeger)

10. If I Were A Carpenter (James Timothy Hardin)
11. Both Sides Now (Joni Mitchell)
12. Imagine (John Lennon)

 

"Those Were The Days" er en fest, her er liv og glade dage, en festlig stemningssang som står i kontrast til de næste to sange "Blowin' In The Wind" og "Where Have All The Flowers Gone" som er nogle af de smukkeste og på en sentimental måde, naive sange om fred, sange som allerede i 60'erne forenede folk.

 

"Twelfth Of Never" er et forrygende nummer, nok albummets bedste, en bluegrass inspireret ballade i duet med Keith Urban som med sin melodi og på en gang poppede og countryskæve harmonier svinger rigtig godt. "Where Do The Children Play" er et flot nummer med suværene harmonier. "Me and Bobby McGee" kører i en hård akustisk version, skarp og alligevel løssluppen. "Crimson and Clower" er oprindelig et fedt og specielt nummer, Dolly tilfører det ikke noget, så vi springer videre til "The Cruel War" hvor Dolly udfolder al sin styrke, indfølelse og passion, et utrolig flot nummer i en dybtfølt og inderlig udførelse.

 

Med "Turn, Turn, Turn" vender vi så tilbage til Pete Seeger og kampen mod krige, specielt Vietnam Krigen, en ædel sang fremført med respekt. "If I Were A Carpenter" er new tradition når det er bedst med eminent dobrospil af Andy Hall. "Both Sides Now" er alternativet til albummets bedste nummer, Rhonda Vincent og Judy Collins er fantastiske og nummeret i sig selv er flot, Smoky Mountains og Smoky Nashville møder hinanden. Dollys version af Lennons "Imagine" er mere en hyldest til fred og kærlighed end det er en kunstnerisk præstation, ikke desto mindre er det en fantastisk afslutning på Dollys hyldest til peace, love and happiness.

 

Anmeldt af: Peter Ulstrup Hansen.

 

Artikel: Dolly Parton