Linedance i blodet

Hjælp der er gået Linedance i mit blod, jeg kan mærke det derinde, blodet koger. Men det er vist ikke så farligt, tværtimod er det sundt for legeme og sjæl. Nå jeg mener det er gået i blodet, er det vel når man en eller flere gange dagligt tænker linedance, og hver gang man hører godt musik, begynder benene at bevæge sig.
Hvad er det der er så dejligt ved at danse ? For mig er det god musik, rytmer, bevægelse og at være blandt glade mennesker. Det sjove og fascinerende ved linedancen er, de mange dejlige kombinationer af trin, konstrueret til de enkelte musikstykkers takter og danset i rækker af glade mennesker. Men det er så sandelig også det sociale samvær som tæller med her.

 

Hver gang ! Jeg synes at linedance er sjovt, når man lærer nye danse, men ikke mindst når man har lært dansene, og man danser med benene og ikke skal koncentrere sig om hvilket ben der skal flyttes først eller sidst og hvorhen. For mig er linedancen rigtig sjov, når man ikke engang skal tænke på hvordan benene flyttes, men kan koncentrere tankerne om den dejlige musik. Hvordan når man så hen til det punkt ? Ved at danse, danse og danse, jo flere gange des mere rutine. Det opnår man ikke ved en times træning hver uge, men ved at danse så snart man har mulighed for det. Jeg tager mange timer for mig selv hjemme på stuens gulv, jeg danser med på alle holdene, fordi jeg ikke kan lade være.

 

 

Derfor er det en rigtig god idé at deltage i de mange arrangementer som tilbydes. Her er der mulighed for at få dansene danset mange gange på en aften/dag, samtidigt med at man dyrker det sociale samvær og kommer til at kende hinanden på en helt anden måde. I starten er man jo lidt forsigtig med ikke at „dumme sig“ alt for meget, så hellere stå og kigge på. Men når man kender hinanden, så tør man at prøve trinene, selvom det i starten kan se fjollet ud. Man lærer altid noget nyt, når man deltager i de arrangementer som der findes masser af, i egen forening og mange steder i det ganske land. f.eks. Linedance Fest, Workshop, mv.