|
Countrymusikkens Britiske rødder |
Folk musik importeret til USA fra især de Britiske Øer er grundlaget for countrymusikken. Drikkeviser, smædesange, godnatsange og andre populære musikstykker blev ført med immigranterne til USA. Countrymusikken har udviklet sig fra disse sange og er blevet ændret og nyfortolket gennem flere århundrede i de ofte isolerede bjerglandsbyer i Appelacherne, specielt i staterne Vest Virginia, Virginia, Tennessee og Kentucky. Samtidig er der sket en udveksling af tekster og melodier gennem omrejsende trobadurer som optrådte på markeder og ved andre lejligheder hvor folk samledes.
De traditionelle folkesange var oftest akkompagneret af violin (fiddle) og lidt senere, gennem indflydelse fra sorte musikere banjo, som dengang blev spillet med to-finger systemet. Benjamin Franklin nævner i 1765 en "banjar" som er en simpel version af banjoen.
Efterhånden som de isolerede samfund kom i nærmere kontakt med byerne, specielt da jernbanen kom til området, blev flere instrumenter taget i brug, guitarer - ofte bestilt via postordrekataloger, mandolin, bass og den 5 strengede banjo.
Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen |