Da de elektriske microfoner i 1925 erstattede de gamle akustikhorn blev det muligt at indføre skønsang på plader. Brødreduoerne lærte af og blev inspireret af duoer som Mac & Bob (Lester McFarland og Robert Gardner) og Karl & Harty (Karl Davis og Hartford Connecticut Taylor), som takket være den kraftige radiostation WLS samt optrædender på National Barn Dance blev kendt over hele USA. Med deres lækre vokale harmonier og solide mandolin og guitar akkompagnement, spillede de old-time sange på radioen i 1920'erne og 1930'erne.

I slutningen af 1930'erne var brødre duoerne på deres højeste med Monroe Brothers (Charlie og Bill), Callahan Brothers (Bill og Joe), The Blue Sky Boys (Bill og Earl Bolic), Delmore Brothers (Alton og Rabon), Shelton Brothers (Bob og Joe), Morris Brothers (Wiley og Zeke), Dixon Brothers (Dorsey og Howard), samt flere,som både indspillede plader og blev spillet på radioen. Mandolinen var det foretrukne lead instrument, men både guitar og hawaii-guitar vandt efterhånden indpas i genren.

 

Bailes Brothers (først som Walter & Johnnie, senere som Johnnie & Homer) tilførte genren en ny mere soulpræget stil i 1940'erne. Antallet af brødre-duoer er siden faldet støt, men aldrig forsvundet. Faktisk opnåede genren sit kunstneriske højdepunkt i 1950'erne med Louvin Brothers (Charlie og Ira), Wilburn Brothers (Doyle og Teddy) og Everly Brothers (Don og Phil). Stilen kan faktisk også genfindes i Beatles sangene fra de tidlige 1960'ere. I dag er nogle af de mest kendte duoer Jim & Jesse McRaynolds og Whitstein Brothers (Charles og Robert).

 

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen