Det er nu officielt at Alabama, DeFord Bailey og Glen Campbell er optaget i Country Music Hall of Fame. De tre blev valgt ved Country Music Associations Award uddelinger sidste efterår.
Alabama spiller country rock og blandt deres største hits kan nævnes "Tennessee River", "Love in the First Degree" og "The Closer You Get". Alabama slog igennem i starten af 1980'erne.
DeFord Bailey, som døde i 1982 var Grand Ole Opry, og den tilhørende radios, første sorte stjerne. Bailey turnerede med stjerner som Uncle Dave Macon, Bill Monroe og Roy Acuff. Baileys største hits var "Pan American Blues" og "Old Hen Cackle".
Glen Campbell er en af de støste sangskrivere i countrymusikkens historie og havde hits op gennem 1960'erne og 70'erne, bl.a. vil han blive husket for sange som "Gentle on My Mind", "By the Time I Get to Phoenix", "Wichita Lineman", "Rhinestone Cowboy" og "Southern Nights" |