| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
Tekster og akkorder
Country stilarter
Old Time
Hillbilly
Cowboysange
Honky-Tonk
Western Swing
Bluegrass
Nashville lyden
Outlaw
New country
Country rock
Underground
Dansk country
Interviews
Kunstnere A-Z
Country klubber
Svensk Country
Norsk country
Anmeldelser
Musik-anmeldelser
Boganmeldelser
Film-anmeldelse
Koncert-anmeldelse
Website anmeldelser
Instrumenter
Banjo
Guitar
Fiddle (violin)
Mandolin
Dobro (resonator)
Steel Guitar
Bass
Mundharpe
Andre instrumenter
Country & Western
Infamous Stringdusters koncert
Infamous Stringdusters koncert
Infamous Stringdusters


Musikere:
Andy Hall- Dobro og vokal
Andy Falco - Guitar og vokal
Jesse Cobb - Mandolin
Jeremy Garrett - Fiddle og vokal
Chris Pandolfi - Banjo
Travis Book - Akustisk bas og vokal
   

Koncert anmeldelse af The Infamous Stringdusters.

 
The Infamous Stringdusters var hovednavnet lørdag aften til Fredericia Bluegrass Festival i Det Bruunske Pakhus. Jeg kendte ikke bandet inden koncerten, og var sikkert ikke taget af sted, hvis jeg ikke var blevet opfordret til det af mine musikalske legekammerater i Bluegrass Boulevard. Derfor vidste jeg heller ikke hvad jeg skulle forvente mig af aftenen. Da jeg kom til stedet viste det sig hurtigt at stemningen adskilte sig en smule fra andre lignende koncerter jeg selv har spillet til eller været til som publikum inden for country/bluegrass genren. Her var ingen westernshop i hjørnet der solgte støvler, hatte, tørklæder og lignende udstyr. Udover en enkelt cowboyhat-klædt ung mand var alle i ”civil” iklædt dagligdags sommertøj helt uden sydstatsflag printet på ryggen. Linedanserne var også blevet hjemme.
 

Bluegrass med super lyd

 
Jeg sad på 1. række da koncerten startede præcist klokken 22.00. Klokken 22.02 var jeg klar over, at jeg var vidne til noget helt udover det sædvanlige. Det her band var ekstraordinært godt! Bandet spillede med en energi og entusiasme jeg aldrig har oplevet lignende. Lyden var fantastisk, og det mest utrolige var, at den ”kun” blev opfanget af 3 mikrofoner. To instrument mikrofoner. Én i højre og én i venstre side og én sangmikrofon i midten som de alle sammen deltes om når de sang. Musikken bar præg af en kreativitet, idérighed, spilleglæde og ”legesyghed” jeg næsten kun kan sammenligne med det Brasilianske fodboldlandshold når de er bedst. Der skete hele tiden så meget, og det blev på intet tidspunkt kedeligt og rutinepræget. Der var småfejl hist og pist, ligesom der også vil være enkelte fejlafleveringer på selv det højeste fodboldniveau, men det var kun med til at skabe endnu mere intensitet og nerve i musikken. Deres præsentation af sangene og kontakt til publikum var præget af en afslappethed og humoristisksans der aldrig faldt til jorden og blev plat. Musikken var ekstrem varieret og bredt stilistisk funderet. Der var små elementer af jazz, blues, oldtime og funk.  Stringdusters spillede blandt andet sange fra deres 1. Cd ”Fork In The Road”. (Der er en ny cd på trapperne der bliver udgivet i USA i næste måned) De spillede også sange fra de forskellige medlemmers soloprojekter godt krydret med traditionelle bluegrass melodier. Stilen betegnes vel bedst som en kombination mellem Newgrass og traditionel bluegrass. Hver især er musikerne i Stringdusters godt på vej til at blive den nye Sam Bush, den nye Jerry Douglas, den nye Stuart Duncan osv. De bliver spændende at følge. Sammen og hver for sig

Koncerten får 6 ud af 6 stjerner. Mindre kan ikke gøre det.

Hvis du er blevet nysgerrig på hvad www.myspace.com er for en størrelse og forhåbentlig har fået lyst til at lytte lidt til Stringdusters kan du høre deres musik og læse lidt om dem her http://www.myspace.com/stringdusters

Tillægshistorie  

Dobro undervisning af Andy Hall.

Jeg havde inden koncerten den store ære og fornøjelse at få dobro undervisning af Andy Hall der spiller dobro og synger i The Infamous Stringdusters. Som før beskrevet var mit kendskab til ham og resten af bandet meget sporadisk og næsten udelukkende fra deres myspace sider. Jeg kontaktede Andy Hall via hans side godt en måned inden koncerten og beskrev, at det var nærmest umuligt at få dobro undervisning i Danmark og at jeg derfor jeg gerne ville købe en time af ham, når de kom til Danmark. Efter et par dage skrev han tilbage at det var ok.
Da jeg kom, stod bandet og drat en øl i solen udenfor Det Bruunske Pakhus og jeg præsenterede mig. Andy og resten af bandet virkede meget afslappede og imødekommende og vi aftalte at starte undervisningen efter de havde spist. Klokken var blevet lidt over syv da vi satte os ind i et lokale for at starte undervisningen. Han fortalte at han glædede sig til at komme hjem og blive gift med kæresten Janice. Han havde været på tourné med Stringdusters i næsten et år og udover de 6 uger i Europa havde de næsten 60 koncerter tilbage i USA før tournéen var slut. Før havde han været studiemusiker på en del plader i Nashville, men tourné livet havde de sidste år gjort, at han måtte takke nej til de fleste tilbud han fik.

Jeg havde forberedt en lang række spørgsmål og problemstillinger hjemmefra. Han var ualmindelig god til at forklare og vise tingene jeg spurgte om. Han havde spillet en del med Dolly Parton og jeg benyttede lejligheden til at få gode fifs til at spille flere af hendes sange. Han viste også en masse gode øvelser og vi jammede 5-6 sange. Tiden fløj af sted og den ene times undervisning blev til næsten to. Han blev ved med at spørge om jeg ikke havde flere spørgsmål eller om vi ikke skulle jamme en sang mere. Det var alt i alt en fantastisk menneskelig og musikalsk oplevelse som har givet mig mere blod på tanden til at kontakte andre fantastiske musikere når de kommer til Danmark for at få undervisning.
 
Du kan læse lidt om Andy Hall og høre musik fra hans seneste solo cd på http://www.myspace.com/andyhallmusic
Har du spørgsmål eller kommentars til koncertanmeldelsen eller mit møde med Andy Hall er du meget velkommen til at blive ”venner” med mig og skrive til mig på www.myspace.com/lassefrimodt

Skrevet af Lasse Frimodt Christensen.

   
Medie: Koncert
Karaktér:

« Tilbage
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
Spade Cooley
23-11-1910
Charlie Sizemore
23-11-1960
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2024 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S