|
Outlaw country
Outlaw er oprøret mod Nashville og starten på en ny "gammel" stil da Willie Nelson med "Red Headed Stranger" dannede skole for den minimalistiske og rå stil som også Waylon Jennings og Johnny Cash stod for som de første.
Foto fra: Streamwaves.com
|
Outlaw Countrymusik
Outlaw genren starter med Willie Nelsons album fra 1975 “Red Headed Stranger”. Albummet markerer at fokus er flyttet fra Nashville, Tennessee til Austin, Texas. Outlaw bygger meget på traditionelle cowboy sange, sange sunget af mænd, alene med kvæget i flere uger, sange om kæresten derhjemme, om den smukke prærie, om stærke heste og modige mænd og kvinder.
Willie Nelson, Kris Christofferson, Johnny Cash og Waylon Jennings går senere sammen under navnet Highwaymen og den konstellation har været med til at udbrede kendskabet til Texas’s svar på Nashvilles dominans.
Et andet kendetegn ved Outlaw country er at det ofte har et politisk budskab, Willie Nelson synger for freden og Johnny Cash for fangerne og de udstødte. Teksterne spiller en stor rolle i Outlaw country og det er temaerne og fraserne fra de gamle cowboy sange som går igen, outlaw navnet kommer også af facinationen for typer som Jesse James, Calamity Jane, Buffalo Bill, o.s.v.
Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen |