| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
USA
Old-Time og Hillbilly
Cowboy sangere
Bluegrass
Nashville
Outlaw
New/Trad. Country
Country rock
Alernativ
Posthum berømmelse
Countrystjerner
Emmylou Harris

Emmylou Harris
Født 2. april 1947 i Birmingham, Alabama.
 
 
 
 
 
 
 
 

Emmylou Harris

Hvordan Emmylou Harris's karriere havde set ud hvis hun ikke havde mødt Gram Parsons, ved vi ikke, men at Parsons havde stor indflydelse på Emmylou er sikkert. Begge delte en kærlighed til country-folk og det eksperimenterende. Emmylou var med på Parsons to soloalbums, som ikke havde være de milepæle de er uden hende. Emmylou's medvirken på Parsons plader var starten på hendes karriere, hvilket hun aldrig har lagt skul på.

Siden Emmylou Harris begyndte selv at udgive plader i starten af 1970'erne er hun blevet en af de mest respekterede sangere i countrymusikken. Hun har haft adskillige plader på førstepladsen af country hitlisterne, hun har modtaget et bredt udvalg af priser - Grammy'er og CMA awards. Op gennem 1970'erne var hendes band Hot Band et af de mest anerkendte countrybands hvor bl.a. Ricky Skaggs, Rodney Crowell og Brian Ahern spillede med. I en tid hvor countrymusikken bevægede sig i retning af "Gamblers and Rhinesone Cowboys" stod Emmylou Harris fast på at spille roots country. Emmylou Harris har ikke skrevet ret mange sange, men har bevist sit talent for at finde gode sange og fortolke dem på sin egen måde. Teksterne har altid betydet meget for hende og hun har hentet materiale fra mange kilder, bl.a. Louvin Brothers ("If I Could Only Win Your Love"), Gram Parsons ("Luxury Liner" og "Sin City"), Townes Van Zandt ("If I Needed You") og Gillian Welch ("Orphan Girl") - hvilket efter min mening placerer Emmylou i kategorien alternativ country.

Emmylou's stemme er en blanding af at være ren og skøn, meget mere i folk stilen end den traditionelle bjerg-sang stil som bl.a. Dolly Parton og Loretta Lynn repræsenterer. Emmylou er en af de bedste harmoni vokalister indenfor countrymusikken. Den søde side kan ind i mellem blive lidt for meget, men den opvejes af Emmylous store repetoire og opfindsomhed.

Emmylou Harris blev født i Birmingham, Alabama og voksede op i først North Carolina og senere i Quantico, Virginia. Efter at have studeret skuespil på universitetet i Boston flyttede hun til New York, centrum for folk-musik opblomstringen i starten af 1970'erne. Hendes første album, en samling folk sange, "Gliding Bird" udkom i 1970.

I 1971 flyttede hun til Nashville med sin første mand, men ægteskabet varede kun kort og hun flyttede til Washington D.C. hvor hun havde småjobs på folksteder. Her blev hun "opdaget" af Kenny Wertz, Rick Roberts og Chris Hillman fra Flying Burrito Brothers, som intorducerede hende for Gram Parsons, som straks hyrede hende til at synge med på lp'en GP. Hun turnerede med Parsons og medvirkede også på hans andet og sidste album, Grievous Angel fra 1973. Parsons døde af en overdosis og Emmylou var igen overladt til sig selv. Hun fik dog kontrakt med Reprise Records, hvor Parsons også havde haft kontrakt, og samarbejdet med Brian Ahern varede mere end 10 år i hvilke Ahern blev Emmylou's anden mand.

Emmylou's solo debut, "Pieces Of The Sky" udkom i 1975 med de tidligere Elvis musikere James Burton, guitar, og pianist Glen D. Hardin, som blev hjørnestenene i Emmylou's band Hot Band som stod bag hende indtil de tidlige 1980'ere. "Pieces OF The Sky" blev med det samme anerkendt som et super album og Emmylou var hermed på vej mod stjernerne. Emmylou blev accepteret i Nashville og havde et hit med Louvin Brothers sangen "If I Could WinYour Love" efterfulgt af hendes første nummer 1 hit "Together Again", et Buck Owens nummer som var på hendes andet album "Elite Hotel", et album som indeholdt 3 Gram Parsons numre, nemlig "Sin City", "Wheels" og "Ooh Las Vegas". Hendes 3. album fik også naven efter en Parsons sang "Luxury Liner".

Op gennem 1970'erne forstatte Emmylou med at udgive plader med sange af Louvin Brothers, Leonn Payne og Dallas Frazier og på 1979 albummet Blue Kentucky Girl og 1980 albummet Roses In The Snow var hun ovre i Bluegrass genren, stærkt hjulpet af Ricky Skaggs som selv stod foran sit gennembrud. Emmylou Harris vand CMA's Female Vocalist of the Year award i 1980. Emmylou's sidste album med Ahern var White Shoes, som også markerede enden på ægteskabet.

Emmylou flyttede fra Los Angeles tilbage til Nashville og indledte et samarbejde med Paul Kennerly (som hun også giftede sig med) på albummet The Ballad Of Sally Rose. I 1987 udkom gospel pladen "Angel Band" og samme år udkom succesalbummet TRIO med Dolly Parton og Linda Ronstadt. Dette albums succes affødte At The Rhyman (Grand Ole Opry) livealbummet med Nash Ramblers.
 
 

Cowgirls Prayer pladen udsendte hun i 1993 men det blev Wrecking Ball fra 1995 som påny skabte fokus og placerede Emmylou i en klasse for sig selv og indenfor den alternative country. Daniel Lanois producerede også Red Dirt Girl fra år 2000 og derefter indledte Emmylou et samarbejde med Buddy Millers Spy Boy, med hvem hun gæstede København i 2004.

Plader man bør høre: Pieces Of The Sky (Reprise, 1975), Elite Hotel (Reprise, 1976), Roses In The Snow (Warner Bros. 1980), Wrecking Ball (Electra-Asylum, 1995), Spyboy (Grapevine, 1998), Red Dirt Girl (Grapevine, 2000) og med Willie Nelson, Teatro fra 1976 (Sony Music, 2004).
 

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Rough Guide to Country

> Tilbage til Underground Udgivet: 14-12-2005
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
Spade Cooley
23-11-1910
Charlie Sizemore
23-11-1960
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2024 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S