Johnny Cash

Johnny Cash
Født i Kingsland, Arkansas 26. februar 1932,
død den 12 september 2003.

Startende med indspildningerne i 1950'erne for Sun Records, har J.R "Johnny" Cash etableret sig som fortaler for American roots musik. Cash havde i perioder store problemer med amfetamin, men alle problemer blev overvundet og i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 70'erne var Johnny Cash superstjerne. Op gennem 80'erne og 90'erne havde Johnny mange hits, de sidste i serien fra American Recordings.

Johnny Cash rager op over de fleste countrymusikere, gennem sin lange karriere har han selv skrevet et hav af sange og han har også været dygtig til at vælge og fortolke andres sange, herunder gamle country og folk sange. Cash fik sin fortjente plads i Country Music Hall of Fame i 1980, Rock and Roll Hall of Fame i 1992 og en Grammy Legent Award i 1990.

J.R Cash (Da Cash skulle i millitæret accepterede de ikke J.R som navn, selvom Johnny blev døbt J.R, derfor tog han navnet John R. Cash) voksede op i Dyess i det nordøstlige Arkansas og arbejdede sammen med resten af familien i bomuldsmarkerne. Johnnys storebror Jack omkom ved en arbejsulykke på det lokale savværk, kun 14 år gammel, og denne begivenhed har sat sit præg på tonen i Johnny's musik.

Fra en lille batteridrevet radio lyttede Johnny til lokale countryshows fra Memphis, Carter Family og Hank Snow fra de kraftige radiostationer lige syd for grænsen til Mexico (X readio stations). Johnny Cash sang for radiostationen KLCN i Blytheville, Arkansas og efter en kort periode med job hos Pontiac i Michigan lod han sig indskrive i flyvevåbnet til udstationering i Tyskland. Det var under de fire år i Tyskland at han skrev kommende hits som "Folsom Prison" og "Hey Porter". Johnny vendte hjem i 1954, flyttede til Memphis, Tennessee, blev gift og fik arbejde som sælger af husholdningsmaskiner. Han ønskede dog at skabe sig en karriere indenfor musikken og slog sig sammen med Luther Perkins (elektrisk guitar) og Marshall Grant (kontrabass) og spillede gospel sange på den lokale radiostation.

Cash udgav 21. juni 1955 sin første single ("Cry, Cry, Cry" og "Hey Porter") og blev hurtigt udråb som den mest lovende kunstner på Sun Records (Elvis Presley var allerede etableret). Fra 1955 til 1958 havde Cash hits som "I Walk the Line", "Ballad of a Teenage Queen" og "Guess Things Happen That Way". I 1956 blev han ansat på Grand Ole Opry hvor han jævnlig optrådte indtil 1958 hvor han forsøgte sig som filmstjerne i Hollywood - dog uden succes.

I 1958 skiftede Johnny Cash fra Sun til Columbia og i 1960 blev W.S. Holland officielt medlem af Cash's band (The Tennessee Three). Cash havde i starten af 1960'erne adskillige hits, bl.a. "Don't Take Your Guns to Town" og "Ring of Fire" men satsede mere og mere på konceptalbums som "Ride This Train" (1960), "Blood, Sweat and Tears" (1962), "Bitter Tears: Ballads of the American Indian" (1964) og "Ballads of the True West" (1965). Med sin deltagelse på Newport Folk Festival (med Bob Dylan), sin øgede interesse for gamle cowboysange, gospel og traditionelle folk sange udvidede Cash sit repetoire, men ikke alle synes lige godt om Cash's sociale engagement. Udgivelsen af "Ira Hayes" - tragedien om en indiansk helt fra 2. Verdenskrig - fik en kølig medtagelse af radiostationer og Cash svarede igen med en helsidesannonce i Billboard, henvendt til radiostationerne, med teksten "Where are your guts?".

I slutningen af 1960'erne var Cash på speed, hvilket resulterede i skilsmisse og både kunsterisk og personlig nedtur, faktisk kan det uden overdrivelse siges at June Carter (fra Carter Sisters) blev hans redning, hun fik ham ud af misbruget og hun og Johnny blev gift 1. marts 1968.

13 januar 1968 indspillede Cash "Live at Folsom Prison" med "Folsom Prison Blues" som strøg direkte ind som nummer 1 på hitlisterne, efterfulgt af "Live at San Quentin" med hittet "A Boy Named Sue" (nummer 1 på Billboards countryliste, nummer 2 på poplisten) som blev Single of the Year på CMA som også kårede Cash som Entertainer of the Year i 1969.

Fra 1969 til 1971 havde Johnny Cash sit eget show på nationalt TV, sendt i prime time, et show med gæste stjerner og Johnny selv, et show som cementerede hans position som en af USA's allerstørste stjerner i denne periode. Cash fortsatte op gennem 1970'erne 0g 80'erne med at lave koncerter og plader, men der var i denne periode langt mellem de store hits, først i 1985 lykkedes det igen at få et nummer 1 hit i samarbejde med de gamle venner, Waylon Jennings, Willie Nelson og Kris Kristofferson, i The Highwayman.

I 1986 forlod Cash Columbia og indspillede plader for Mercury uden den store succes. I 1992 startede han samarbejdet med American Recordings (Rick Rubin) som blev det store comeback, med LP'en "American Recordings" efterfulgt af "Unchained" som vandt nominering til en Grammy i 1997 i kategorien Best Male Country Performance. I 1998 fik "Unchaned" en Grammy for Best Country Album of the Year. I samme serie udkom også "Solitary Man" (2000) og "The Man Comes Around" (2002), specielt på sidstnævnte kan man høre at Johnny Cash er en gammel mand, men han har hele sin integritet og styrke velbevaret. Posthumt udkom i 2003 boxsættet "Unearthed" med 5 CD'er og en lille bog om Johnny Cash. Johnny døde 12. september 2003 efter længere tids sygdom.

Plader man bør høre: Folsom Prison (Columbia, 1968), San Quentin (Columbia, 1969), Johnny Cash at Madison Square Garden (Columbia, 1969), American recordings 1-4 (American Recordings, 1994-2002), Unearthed (Box-set, American Recordings, 2003) og faktisk de fleste af de andre plader Johnny har udgivet...