Chet Atkins Født i Luttrell, Tennessee 20. juni 1924. Død 30. juni 2001.     Foto fra: www.gretch.com

Chester Burton Atkins var en af de mest indflydelsesrige personer i countrymusikken. Atkinss var inspiration for musikere fra flere genrer, country, rock og jazz, fra Jerry Reed til George Harrison, Duane Eddy og Earl Klough og mange af de plader han producerede er i dag klassikere.

Atkins voksede op i en lille flække, Luttrell i det østlige Tennessee. Hans far, James Atkins var en dygtig musiklærer og Chet Atkins mor, Ida sang og spillede piano. James og Ida blev skilt og James flyttede til Georgia. I 1932 begyndte Chet at lære at spille guitar og fiddle og han spillede ofte med sin bror og søster og moderens nye mand, Willie Strevel. Chet Atkins fik astma i 1924 og flyttede til sin fars farm i Georgia. Her hørte han Merle Travis på radio WLW fra Cincinnati og Travis's spillestil med tommel og pegefinger facinerede Atkins så meget at han selv begyndte at spille med tommel og to fingre.

Efter Highschool i Georgia fik Atkins job for WNOX i Knoxville, som fiddler for sangeren Bill Carlisle og komikeren Archie Campbell. WNOX direktøren Lowell Blanchard hørte Atkins spille guitar og begyndte at have ham med i i daglige Midday Merry-Go-Round barn dance shows. Atkins udvidede sit repetoire og efter et par korte ophold hos WLW, Cincinnati og WLS i Chicago blev han opdaget af Red Foley, som tog ham med til Nashville, hvor han indspillede sin første solo plade, "Guitar Blues" for det lokale pladeselskab Bullet.

Atkins flyttede videre til KWTO i Springfield, Missouri hvor han fik kælenavnet Chet af radiostionens daglige leder Si Siman. KWTO's andre ledere anså dog Chet Atkins for at være for poleret til en Hillbilly station, men Si Siman hjalp hm til en pladekontrakt med RCA Victor, hvor han mødte Steve Sholes, som senere skulle få stor betydning for Atkins karriere som producer. I 1948 returnerede Atkins til WNOX hvor han først arbejdede med Homer & Jethro og senere som leadguitarist hos Maybelle and the Carter Sisters, som i en kort periode arbejdede for KWTO inden de i 1950 flyttede til the Opry i Nashville.

Med hjælp fra Fred Rose blev Atkins en del af Nashvilles tidlige "A-Team", en gruppe studiemusikere som indspillede med alle de store stjerner fra Wade Ray til Hank Williams og Webb Pierce. Chet Atkins fik sit første store hit med en cover version af pop hittet "Mister Sandman" i 1955 og det blev fulgt op af "Silver Bell" hvor Atkins spiller duet med Hank Snow.

Forholdet mellem Atkins og Steve Sholes udviklede sig til et nært venskab. Oprindeligt organiserede Atkins optagelser og hvis Sholes, som havde base i New York, ikke kunne være tilstede producerede Atkins selv pladen. I 1955 gjorde Sholes Atkins til manager for RCA's nye studie i Nashville, hvilket oven i hatten gav ham status af Vice-president for RCA.

Da Rock & Roll med Elvis Presley i front gjorde voldsomt indhug i salget af country plader, kom Atkins evner som producer for alvor i forgrunden. Atkins indså at hvis der skulle sælges plader, måtte countrymusikken nærme sig poppen. Samme anskuelse havde Owen Bradley fra Decca, Don Law fra Columbia og Ken Nelson fra Capitol. De begyndte at producere sangere med neutrale backing orkestre og udskiftede steel guitar, banjo og fiddle med korsangere, hvormed NAshville lyden var en realitet. Country stjerner som Jim Reeves og Don Gibson blev forvandlet til pop-stjerner og havde store hits med plader produceret af Atkins, som endvidere producerede plader for Eddy Arnold, Skeeter Davis, Bobby Bare og Floyd Cramer. I 1965 underskrev Atkins en aftale med den afro-amerikanske countrysanger Charley Pride. Samme år fik Atkins sit største hit med "Yakety Axe", en version af Boots Randolphs hit "Yakety Sax".

Op gennem 1950'erne og 1960'erne indspillede Atkins egne albums og i takt med at han fik ansat flere producere koncentrerede han sige mere om sin egen karriere som musiker. Atkins indspillede med store RCA guitarister som Hank Snow, Jerry Reed, Merle Travis og Les Paul. Atkins bliv i 1973 valgt til Country Music Hall of Fame og fra 1967 til 1988 vandt han 11 gange titlen som årets instrumentalist hos CMA. Atkins vand et hav af priser og hædersbevisninger, bl.a. en Grammy i 1996 for sangen "Jam Man".

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Encyclopedia of Country Music (Rich Kienzle)

Plader man bør høre: "The Essential Chet Atkins" (RCA, 1996), "Galloping Guitar" (Bear Family, 1993), Chester and Lester (med Les Paul) (RCA, 1976), "A Session with Chet Atkins" (RCA, 1954), "Alone" (RCA, 1973)